Åh suk, jeg har været utro

Kære tusindting og kære læsere

Jesus, der sker ikke meget herinde, og det er kimen til evig dårlig samvittighed. Sandheden er, at jeg er møgutro med andre projekter. Først og allermest altoverskyggende er Universitetet, og især et fag, der hedder Digital Identities. Vi har en amerikansk forelæser, som er så sindssygt dygtig og spændende, men hold da kølle hun er krævende. Vi læser teoretiske tekster på en milliard sider, og skal derudover blandt andet oprette en blog og opdatere den i et væld, som en del af vores eksamensprojekt. Hvis I er interesserede, kan I læse lidt om min dystre fortid på chatstedet Højhuset på bloggen.

Men jeg har ikke glemt dig, gode gamle Tusindting … og jeg vender tilbage lige om snart. Mys

Reklamer

Man har en holdning til …

Holdning 1: Mit barn skal ikke se tv, for man skal være sammen som i kvalitetstid. Hele tiden. Og det inkluderer ikke firkantede øjne.

Holdning 2: Okay, måske må hun godt se en lille smule tv. Det udvikler jo sproget, og ligesom alle andre, har hun nok også behov for at kokse lidt ud foran skærmen en gang imellem.

Holdning 3: Men hvis det skal være, så skal det kun være kvalitetstv, som vor mor så (mig), da hun var barn. Altså Postmand Per.

Holdning 4: Mit barn skal aaaaaaaaaaaaaldrig se fucking Teletubbies. De er klamme, dumme og fordummende.

Holdning 5: Okay, hvis hun ser glad ud, når hun ser Teletubbies, så må hun godt se lidt.

….. Jesus Laura. Kom ind i kampen ….

20130915-171512.jpg

20130915-171524.jpg

Efterår 1.0

Jeg vil forsøge mig med mit første indlæg på farten. Jeg sidder i bussen, min bus 112 til Sorring, og eftersigende (fortæller min iPhone mig), er det herremuligt for mig at liveopdatere i lige så god stand som under de trygge rammer derhjemme på Mac.

Jeg har været i skole til første undervisningsgang i faget Kulturjournalistik. Det var en lidt blandet fornøjelse, på den ene side virker det ret ligetil: Vi er fire journalister og derudover et helt hold, der aldrig har skrevet journalistisk før. Så vi øvede, at en rubrik hedder en rubrik og ikke en overskrift, og til næste gang skal vi skrive et portræt ‘af en fra klassen’ – det går nok lige. På den anden side er der vist forventninger til, at vi fire lige up’er vores game, når vi nu sidder i forhånd, og det er vist ikke okay at gemme sig nede bagi, som jeg ellers foretrækker, når jeg har været oppe 5:50 for at nå til undervisning kl 8.

Den indiske chauffør fløjter usandsynligt falsk med på Black Velvet i baggrunden, mens han fortæller en ældre dame, der skal af ved næste stoppested, at han har hat på, fordi han er mørk og derfor fryser …. Lettere forstyrrende for skrivekoncentrationen.

Efteråret er i luften for alvor, og i morges kunne jeg for første gang dufte den der friskhed i luften, som er forbundet med årstiden. Min yndlingsårstid, det har jeg nok efter min mor, som aldrig stoppede med at tale om det canadiske efterår, som hun elskede så højt.

Voila, første indlæg on the run, det er satme smart!

20130904-144659.jpg

20130904-144730.jpg

20130904-144746.jpg

Hej, jeg hedder Laura

Hej, jeg hedder Laura, og jeg har sommerferie.

Det føles ret godt, faktisk rigtig godt. Jeg har haft sommerferie i en uge, men der har kun været to dage indtil videre, hvor jeg rigtig har slappet af … I ved, der er altid et eller andet. Men jeg har ferie nu. Jeg er i gang med at overveje at smide noget på bloggen, som ville være meget grænseoverskridende for mig. Det ville det ikke for et par år siden, men jeg er ved at være lidt rusten, og der skal mod til at udstille sig selv offentligt på den måde igen …

 

I know, det er pissespændende, ikke? Men jeg siger det ikke endnu. Ha.

 

Stay tuned.

Bummelum bum bum

Laura, er du der? Over…..
Ja, det er jeg sguda max! Over….

Jeg skriver pt to eksamensopgaver på én gang. Goddaw og velkommen til uni. Det har jeg sgu aldrig prøvet før, så det er med at holde tungen lige i munden. Jeg har besluttet mig for at give den første opgave et par uger og nå så langt som overhovedet muligt, inden jeg går i gang med nummer to. Nummer et er en journalistisk sag til mit fag på Journalisthøjskolen, så den burde være rimelig ligetil at få sendt afsted. Desværre har jeg været lidt ambitiøs og kastet mig ud i et omfattende emne – when will I learn?

Vi har det godt, den lille familie i det sorringske. Haven er sprunget ud, nabobørnene leger på vejen, Vika kan gå, vi kigger på nyt hus i en lidt større by. Alt i alt sker der lidt, og det er rart. Jeg savner så absolut ikke vinterhiet, kom sol, kom sommer, kom farvestrålende kjoler.

I weekenden var vi på Sjælland til Oscars otte års fødselsdag. Oscar er min guldklump, verdens dejligste nevø, og jeg fatter slet ikke, at han er blevet otte stærke. Dengang Henrik og jeg blev kærester var Oscar halvanden måned, og det er lidt mærkeligt at tænke på, at vi har været sammen lige så længe, som han har levet. He. Den 5. maj var altså både Oscars fødselsdag og min mors dødsdag. Det er fire år siden nu. Jeg savner hende stadig meget, og jeg sendte hende masser af tanker i går. Især da jeg sang ‘Nu er jord og himmel stille’ og ‘Solen er så rød, mor’ for Vika, inden hun skulle sove.

 

Her er lidt billeder fra den seneste tid. Påske, Himmelbjerget og bare hygge.

IMG_1227

 

IMG_1312

 

IMG_1346

 

IMG_1377

 

IMG_1381

Jeg er her endnu …

… jeg har bare ualmindeligt mange bolde i luften.

De tre fag på universitetet spidser til, og pt er det prøveeksaminer, der om to uger bliver afløst af rigtige eksaminer. Selvfølgelig synkront, så man ikke har tid til at puste ud overhovedet. Derudover vil jeg jo gerne være en god mor, en god kone, en god veninde og en god blogger. Flere af tingene ryger fløjten en gang imellem lige for tiden – jeg håber, at jeg kan råde bod på dem, når jeg får lidt mere pusterum.

I påskeferien fik vi hygget som familie for alle pengene. Aalborg Zoo, Ferskvandscentret Aqua, påskefrokost hos farfar, sommerhusvisit med morfar, hygge med farmor, babybesøg hos gode venner med helt nybagt baby. Det var virkelig en skøn, skøn uge, og jeg formåede at lægge skolen helt bag mig for en stund. Det trængte jeg til.

Jeg opdaterer igen snart, og med et par billeder fra ferien og lidt andet lækkert. Jeg kan se, at I stadig læser med, selvom jeg er så sløv i betrækket. Det er dejligt at vide, at I er der.

Mys til jer

 

Priviligeret semijyde

Weekenden kunne være gået hen og være blevet noget ensformig. Henrik var i København og besøge en ven, og nogle gange er jeg tilbøjelig til at glemme at invitere nogen og i stedet sidde alene med Vika. Hvilket er fint, men dog lidt kedeligt i længden, eftersom barnet ikke siger andet end ‘hej’ og ‘hvad er det’.

Men denne gang skulle det være løgn. Jeg fik besøg af Mathilde og Gustav fredag-lørdag, mødregruppen med unger lørdag formiddag, Martine lørdag-søndag og Ene til kaffe i går. Jeg kan godt mærke i dag, at jeg er liiidt træt, men jeg er også fyldt helt og aldeles op i energidepoterne, og jeg føler mig heldig, at jeg kender så mange dejlige mennesker herovre. Det er en lang, sej kamp at flytte til en anden landsdel, især når man “derhjemme” er velsignet med seks fantastiske venner, som jeg har kendt, siden jeg var seks år gammel. Jeg har boet i Jylland i syv år, og det har været op ad bakke med at finde nogle venner, der kunne komme op på siden af de gode gamle. Men efter sådan en weekend, så føler jeg lidt: Yes, jeg gjorde det. Nu hører jeg rigtigt hjemme herovre.

Så Jylland, din gamle røv. 1-0 til mig.

Og hey, så fik jeg 10 i min eksamen, som virkelig trak tænder ud.

Sååå kulturvidenskab, din gamle røv. 10-0 til mig.