Åh suk, jeg har været utro

Kære tusindting og kære læsere

Jesus, der sker ikke meget herinde, og det er kimen til evig dårlig samvittighed. Sandheden er, at jeg er møgutro med andre projekter. Først og allermest altoverskyggende er Universitetet, og især et fag, der hedder Digital Identities. Vi har en amerikansk forelæser, som er så sindssygt dygtig og spændende, men hold da kølle hun er krævende. Vi læser teoretiske tekster på en milliard sider, og skal derudover blandt andet oprette en blog og opdatere den i et væld, som en del af vores eksamensprojekt. Hvis I er interesserede, kan I læse lidt om min dystre fortid på chatstedet Højhuset på bloggen.

Men jeg har ikke glemt dig, gode gamle Tusindting … og jeg vender tilbage lige om snart. Mys

Reklamer

Efterår 1.0

Jeg vil forsøge mig med mit første indlæg på farten. Jeg sidder i bussen, min bus 112 til Sorring, og eftersigende (fortæller min iPhone mig), er det herremuligt for mig at liveopdatere i lige så god stand som under de trygge rammer derhjemme på Mac.

Jeg har været i skole til første undervisningsgang i faget Kulturjournalistik. Det var en lidt blandet fornøjelse, på den ene side virker det ret ligetil: Vi er fire journalister og derudover et helt hold, der aldrig har skrevet journalistisk før. Så vi øvede, at en rubrik hedder en rubrik og ikke en overskrift, og til næste gang skal vi skrive et portræt ‘af en fra klassen’ – det går nok lige. På den anden side er der vist forventninger til, at vi fire lige up’er vores game, når vi nu sidder i forhånd, og det er vist ikke okay at gemme sig nede bagi, som jeg ellers foretrækker, når jeg har været oppe 5:50 for at nå til undervisning kl 8.

Den indiske chauffør fløjter usandsynligt falsk med på Black Velvet i baggrunden, mens han fortæller en ældre dame, der skal af ved næste stoppested, at han har hat på, fordi han er mørk og derfor fryser …. Lettere forstyrrende for skrivekoncentrationen.

Efteråret er i luften for alvor, og i morges kunne jeg for første gang dufte den der friskhed i luften, som er forbundet med årstiden. Min yndlingsårstid, det har jeg nok efter min mor, som aldrig stoppede med at tale om det canadiske efterår, som hun elskede så højt.

Voila, første indlæg on the run, det er satme smart!

20130904-144659.jpg

20130904-144730.jpg

20130904-144746.jpg

Hej flotte

Pew pew … (indsæt pistolrøg)

Okay, så jeg hjalp i dag Camilla i gang med sin hjemmeside – en ting jeg længe har haft på programmet men aldrig sådan rigtig helt er nået til, fordi vi begge lever et liv i overhalingsbanen … eller bare ikke har været gode nok til at finde et tidspunkt. Men det viste sig, at det godt kunne klares over en Facebookchat og en god sjat tålmodighed. Den er stadig ikke færdig, men jeg synes, at det ser lovende ud.

Så hej og glædelig sensommer. Jeg har jo overhovedet ikke opdateret, og det skyldes et hav af ting. Først og fremmest at vi købte et hus, skrev under, glædede os, hele moletjavsen – for derefter at erfare, at sælger fra en humbuk og ja, en røv, der havde forsøgt at snyde os til at købe noget ulovligt lort. Heldigvis har vi en rigtig, rigtig god advokat, som opdagede det lige tids nok. Men øv, hvor er det bare irriterende! Så vi er nu i gang med at rejse os ved det træ, vi er faldet og er så småt gået i gang med at kigge på andre huse, selvom det er virkelig svært.

Ellers har vi det godt alle mand. Jeg starter studie i næste uge og har fundet en ret sej fagkombination, tror jeg. Noget med sociale medier og digital identitet. Jaw jaw, det er lagt i ovnen til et nizzle speciale, når den tid kommer. Derudover har jeg sådan et bette hyggefag, der hedder kulturjournalistik. Det skal nok blive godt.

I aften er jeg alene hjemme med barnet. Jeg havde planer om at hækle (som jeg endelig har lært!!! Thank God for garnstudios instruktionsvideoer) og se Sex and the City, som også har været et sommerferieprojekt. I stedet endte jeg med at forsøge at sortere 4.700 billeder, som er blevet gemt uden for mapperne på min eksterne harddisc. Jeg er nu nede på 2.000 billeder, der ligger løst, og nu gider jeg simpelthen ikke mere for i aften. Så nu hækling og SATC. Tchüss

I får lige et billede af ham her. Det er en 1,5 meter lang slange, der er ved at tage sin form. Fremragende projekt til at få brugt alle sine lækre merinogarnrester fra babytæppet.

IMG_2169

Bummelum bum bum

Laura, er du der? Over…..
Ja, det er jeg sguda max! Over….

Jeg skriver pt to eksamensopgaver på én gang. Goddaw og velkommen til uni. Det har jeg sgu aldrig prøvet før, så det er med at holde tungen lige i munden. Jeg har besluttet mig for at give den første opgave et par uger og nå så langt som overhovedet muligt, inden jeg går i gang med nummer to. Nummer et er en journalistisk sag til mit fag på Journalisthøjskolen, så den burde være rimelig ligetil at få sendt afsted. Desværre har jeg været lidt ambitiøs og kastet mig ud i et omfattende emne – when will I learn?

Vi har det godt, den lille familie i det sorringske. Haven er sprunget ud, nabobørnene leger på vejen, Vika kan gå, vi kigger på nyt hus i en lidt større by. Alt i alt sker der lidt, og det er rart. Jeg savner så absolut ikke vinterhiet, kom sol, kom sommer, kom farvestrålende kjoler.

I weekenden var vi på Sjælland til Oscars otte års fødselsdag. Oscar er min guldklump, verdens dejligste nevø, og jeg fatter slet ikke, at han er blevet otte stærke. Dengang Henrik og jeg blev kærester var Oscar halvanden måned, og det er lidt mærkeligt at tænke på, at vi har været sammen lige så længe, som han har levet. He. Den 5. maj var altså både Oscars fødselsdag og min mors dødsdag. Det er fire år siden nu. Jeg savner hende stadig meget, og jeg sendte hende masser af tanker i går. Især da jeg sang ‘Nu er jord og himmel stille’ og ‘Solen er så rød, mor’ for Vika, inden hun skulle sove.

 

Her er lidt billeder fra den seneste tid. Påske, Himmelbjerget og bare hygge.

IMG_1227

 

IMG_1312

 

IMG_1346

 

IMG_1377

 

IMG_1381

Forår og mislykkede projekter

Indrømmet. Jeg har strikket alt for meget og læst alt for lidt i den sidste uge. Årsag: Jeg fandt en fantastisk opskrift på en djævlehue og øjnede muligheden for at få brugt nogle virkelig lækre merinonøgler, jeg lå inde med. Især den mintgrønne har jeg glædet mig til at bruge.

Mit barn er velbegavet og derfor udstyret med et stort hoved (Jeg lærer om kausalsammenhænge på universitetet), så jeg strikkede den et nummer større, end opskriften går til. Og jeg havde ikke en pind 2, så derfor startede jeg på 2.5 og skiftede over til en 3 i selve huen. Den blev så flot og havde det fineste mønster. Se selv

 

IMG_1138

 

Men – og ja, der er desværre et men, suk. Huen blev en anelse for stor … og visse mennesker (blandt andre min veninde Mathilde, som er min håndarbejdsguru) mener ikke, at denne konstellation er specielt heldig. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Så huen må nok desværre pilles op igen og strikkes i Vikastørrelse. Dobbeltsuk!

IMG_1139

Heldigvis kan man glæde sig over, at foråret er kommet til Sorring. I går spiste vi frokost i haven i forårssolen og lur mig, om jeg ikke tager skitøj på om lidt og sætter mig ud i haven med en kop varm kaffe og læser om kommunikationsjournalistik til i morgen.


IMG_1141

IMG_1130

Home is where the heart is

Jeg så ham her, da jeg gik over Dronning Louises Bro i dag. Jeg kunne ikke lade være med at smile til ham, for jeg synes, der er noget meget kærligt over at fodre måger. Normalt hader danskere måger og duer, vi sparker efter dem og ønsker dem langt væk. Det er rart, at der da i hvert fald er én, der godt kan lide dem. Og de kunne stensikkert også godt lide ham.

IMG_1099

 

København var, som sædvanlig, god ved mig. Jeg elsker byen, mangfoldigheden, indtrykkene, travlheden, eksistenserne. Jeg tænker tit, om jeg ville kunne bo derovre nu. Om jeg ville kunne flytte i lejlighed igen, på indre Nørrebro med mand og barn og spille kong gulerod. Jeg tror det ikke rigtigt. Men måske en dag, hvis det rigtige job og omstændighederne byder sig, så kunne det da godt være, at jeg skulle polere stenbrodialekten og konggulerodetheden af igen. Det kommer an på så meget. Lige nu knuselsker jeg i hvert fald bare at være derovre alene, få set venner og familie og så søndag aften vende tilbage, træt, glad og mæt på indtryk, til mit fantastiske hus på landet, hvor mine to allermest elskede sidder og venter på mig. ❤

God søndag til jer alle

Auf slappe Linje gewesen …

Jeg har i flere dage forsøgt at skrive et indlæg, men jeg kunne hverken fatte mig i korthed eller overhovedet fatte mig. I går forsøgte jeg at optage en videoopdatering, men da jeg så den igennem bagefter, virkede jeg stiv, selvom jeg kun havde fået en kop kaffe med mælk. Jeg ved ikke, hvad der er med mig for tiden. Jeg er forvirret, træt og helt rundt på gulvet over den kæmpe læsemængde, der pludselig er på universitet. Vi er gået fra at være i skole én gang om ugen til at følge tre fag fordelt på fire undervisningsdage om ugen. Det er superfedt at være lidt mere i Aarhus og blandt andre mennesker, men det er hårdt at nå at læse til så mange fag. Den dårlige samvittighed over manglende læst stof har allerede meldt sig.

Derfor dropper jeg de fancy opdateringer på bloggen, kryber til korset, indrømmer min rundt-på-gulvet-hed og smider i stedet et par billeder ind fra min skitur, som jeg netop er hjemvendt fra med mand, baby, svigermor og svoger. Det var et brag og virkelig, virkelig tiltrængt efter ikke at have forladt landets grænser i to år. Jeg elsker at stå på ski og har gjort det hele mit liv, så det var skønt med et afbræk fra hverdagen og lidt kvalitetstid med brædder under fødderne.

IMG_1060 IMG_1059 IMG_1071 IMG_1075

IMG_1079

 

Jeg slutter lige med det her fantastisk køb, der lå i min postkasse i dag. Jeg har længe beundret tørklæderne fra Den retro husmoder, og da jeg så den her forårseksplosion, så måtte jeg bare eje den. Jeg er SÅ glad for mit nye tørklæde, og jeg tænker, at hvis jeg bare bærer det intensivt nok, så kommer solen og varmen snart.

IMG_1091 IMG_1093