Hvad gør mig klogere …

Vi har ingen tv-kanaler. Altså, vi har et stort apparat, 40 tommer, men vi har ingen kanaler på det. Til gengæld har vi en Playstation, der er koblet op med Netflix. Vi ser mest serier, og jeg kan virkelig anbefale House of Cards (med all time favourite Kevin Spacey), Arrested Development og Breaking Bad. Alle tre serier, der er geniale på deres egen måde.

Når jeg ikke ser tv, så hører jeg podcast. Selvfølgelig Mads & Monopolet, Orientering og Mennesker & Medier, sidstnævnte virkelig god til at holde sig ajour med, hvad der foregår i medieverden, når man selv går lidt i sump fra tid til anden. Men derudover hører jeg også mere dokumentaristiske fortællinger, blandt andet This American Life og selvfølgelig Third Ear, som simpelthen er de mest fantastiske og inspirerende radiofortællinger fortalt på både dansk og engelsk – og de er ganske gratis. Jeg kan virkelig kun give dem min varmeste anbefalinger.

Sidst men ikke mindst, vil jeg anbefale det forholdsvist nye bureau Zetland og deres singler, som i et længere format end artikler fortæller hele historien om aktuelle og evigtaktuelle emner. Jeg søgte selv en plads på deres nye skole, Zetland Talent, men fik desværre ikke plads, det gad jeg ellers virkelig gerne have været med på. Singlerne koster lidt, men til gengæld kan de læses på tablets og smartphones, og det er altså meget fedt at have en god historie med, når man tager bussen, toget eller andet.

Hvad gør du? Hvad hører du? Hvad læser du? Kom meget gerne med gode tips i kommentarfeltet.

Reklamer

Hej flotte

Pew pew … (indsæt pistolrøg)

Okay, så jeg hjalp i dag Camilla i gang med sin hjemmeside – en ting jeg længe har haft på programmet men aldrig sådan rigtig helt er nået til, fordi vi begge lever et liv i overhalingsbanen … eller bare ikke har været gode nok til at finde et tidspunkt. Men det viste sig, at det godt kunne klares over en Facebookchat og en god sjat tålmodighed. Den er stadig ikke færdig, men jeg synes, at det ser lovende ud.

Så hej og glædelig sensommer. Jeg har jo overhovedet ikke opdateret, og det skyldes et hav af ting. Først og fremmest at vi købte et hus, skrev under, glædede os, hele moletjavsen – for derefter at erfare, at sælger fra en humbuk og ja, en røv, der havde forsøgt at snyde os til at købe noget ulovligt lort. Heldigvis har vi en rigtig, rigtig god advokat, som opdagede det lige tids nok. Men øv, hvor er det bare irriterende! Så vi er nu i gang med at rejse os ved det træ, vi er faldet og er så småt gået i gang med at kigge på andre huse, selvom det er virkelig svært.

Ellers har vi det godt alle mand. Jeg starter studie i næste uge og har fundet en ret sej fagkombination, tror jeg. Noget med sociale medier og digital identitet. Jaw jaw, det er lagt i ovnen til et nizzle speciale, når den tid kommer. Derudover har jeg sådan et bette hyggefag, der hedder kulturjournalistik. Det skal nok blive godt.

I aften er jeg alene hjemme med barnet. Jeg havde planer om at hækle (som jeg endelig har lært!!! Thank God for garnstudios instruktionsvideoer) og se Sex and the City, som også har været et sommerferieprojekt. I stedet endte jeg med at forsøge at sortere 4.700 billeder, som er blevet gemt uden for mapperne på min eksterne harddisc. Jeg er nu nede på 2.000 billeder, der ligger løst, og nu gider jeg simpelthen ikke mere for i aften. Så nu hækling og SATC. Tchüss

I får lige et billede af ham her. Det er en 1,5 meter lang slange, der er ved at tage sin form. Fremragende projekt til at få brugt alle sine lækre merinogarnrester fra babytæppet.

IMG_2169

Jeg skal lige lære det

… altså at holde sommerferie. Al den tid, alle de muligheder, hvad fanden skal man tage sig til?!

Jeg faldt i bogfælden, fordi jeg ikke har læst litteratur for sjov i to år. Da Vika var spæd, syntes hun, at det der søvn i løbet af dagen var overvurderet, så der var ikke meget tid. Og efter jeg er startet på uni igen, har jeg kun haft tid til at læse sådan noget pisseklogt og i bund og grund ret kedeligt.

Så okay: Du må vælge alt, Laura. Lige den allermest intetsigende, ligegyldige, pissedumme bog, du kan komme i tanke om. Ja i know, valget er ret indlysende, ikke sandt?

 

 

 

 

 

Fifty

 

Jeg blev forarget, da jeg læste en ganske fængende kommentar i Politiken i september. Jeg havde også fnist lidt af den her husmorpornobog, som amerikanerne lovpriste, og danskerne slagtede. Men efter at have læst Annegrethe Rasmussens indlæg, blev jeg også pas på det, hun kalder “den danske kulturelite”. For ja, hvis den bog er så pisse lovprist alle mulige andre steder i verden, hvorfor skal danskerne så hagle den ned? Fordi vi føler os bedre end alle andre, og er så fine på den med artyfartyness og kunstertyper.

Men nu har jeg læst den, og jeg må give de danske snobrøve ret. Mangen til gedigent lort skal man lede længe efter. Forfatteren har præsteret et værk på over 500 sider, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange, den unge Ana bider sig i læben og bliver bedt om at spise mad af den mystiske Mr. Grey. Den gentager sig, gentager sig, gentager sig i en uendelighed, og man bliver så træt til sidst.

Som hjemmegående sommerferiehusmoder i forstæderne, må jeg jo siges at være lige i segmentet til Fifty Shades. Men nej, jeg blev satme ikke våd i trussen af SM pisk og stønnende elskende. Og det på trods af, at der må siges at være rigeligt med muligheder. Jeg har ikke tal på det, men et slag på tasken …. eller i numsen …. er , at de knalder 20 gange på de 500 sider. Dog ikke lige præstationer, der kunne light my fire.

Hvis du har et par dage, hvor du virkelig ikke ved, hvad du ellers skal tage dig til. Så ja, så kan man godt læse Fifty Shades bare for at have gjort det og for at få et lille grin. Men hvis du har lidt mere sparsom ferietid end mig, så begav dig selv med et større litterært værk. Mit næste projekt er den her

 

minkamp

Og den, tror jeg til gengæld, er virkelig god. Jeg glæder mig i hvert fald.

 

So long,

Forår og mislykkede projekter

Indrømmet. Jeg har strikket alt for meget og læst alt for lidt i den sidste uge. Årsag: Jeg fandt en fantastisk opskrift på en djævlehue og øjnede muligheden for at få brugt nogle virkelig lækre merinonøgler, jeg lå inde med. Især den mintgrønne har jeg glædet mig til at bruge.

Mit barn er velbegavet og derfor udstyret med et stort hoved (Jeg lærer om kausalsammenhænge på universitetet), så jeg strikkede den et nummer større, end opskriften går til. Og jeg havde ikke en pind 2, så derfor startede jeg på 2.5 og skiftede over til en 3 i selve huen. Den blev så flot og havde det fineste mønster. Se selv

 

IMG_1138

 

Men – og ja, der er desværre et men, suk. Huen blev en anelse for stor … og visse mennesker (blandt andre min veninde Mathilde, som er min håndarbejdsguru) mener ikke, at denne konstellation er specielt heldig. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Så huen må nok desværre pilles op igen og strikkes i Vikastørrelse. Dobbeltsuk!

IMG_1139

Heldigvis kan man glæde sig over, at foråret er kommet til Sorring. I går spiste vi frokost i haven i forårssolen og lur mig, om jeg ikke tager skitøj på om lidt og sætter mig ud i haven med en kop varm kaffe og læser om kommunikationsjournalistik til i morgen.


IMG_1141

IMG_1130

Americana

Da jeg var en vårhare på 18 somre, var jeg på interrail med min veninde Line. Det var faktisk ret vildt, at vi fik lov og turde det, synes jeg nu, når jeg kigger tilbage. Vi tog fra København til Paris, videre til Sydfrankrig, Rom, Syditalien, Korfu, Berlin og hjem – en fantastisk tur, hvor jeg også synes, at jeg modnede mig meget.

På Korfu mødte jeg Tyler. En amerikansk fyr, der slog benene væk under mig og blev min første store kærlighed. Han kom til Danmark og besøgte mig et par gange, men ellers var vores forhold mest baseret på lange og mange telefonsamtaler. Tyler lærte mig om amerikansk musik, der ikke var mainstream og sendte mig kassettebånd og brændte cd’er med sine yndlingsartister. Nogle af numrene hører jeg fra tid til anden endnu (tak youtube), og jeg tænkte, at jeg ville dele et par af mine favoritter med jer.

Auf slappe Linje gewesen …

Jeg har i flere dage forsøgt at skrive et indlæg, men jeg kunne hverken fatte mig i korthed eller overhovedet fatte mig. I går forsøgte jeg at optage en videoopdatering, men da jeg så den igennem bagefter, virkede jeg stiv, selvom jeg kun havde fået en kop kaffe med mælk. Jeg ved ikke, hvad der er med mig for tiden. Jeg er forvirret, træt og helt rundt på gulvet over den kæmpe læsemængde, der pludselig er på universitet. Vi er gået fra at være i skole én gang om ugen til at følge tre fag fordelt på fire undervisningsdage om ugen. Det er superfedt at være lidt mere i Aarhus og blandt andre mennesker, men det er hårdt at nå at læse til så mange fag. Den dårlige samvittighed over manglende læst stof har allerede meldt sig.

Derfor dropper jeg de fancy opdateringer på bloggen, kryber til korset, indrømmer min rundt-på-gulvet-hed og smider i stedet et par billeder ind fra min skitur, som jeg netop er hjemvendt fra med mand, baby, svigermor og svoger. Det var et brag og virkelig, virkelig tiltrængt efter ikke at have forladt landets grænser i to år. Jeg elsker at stå på ski og har gjort det hele mit liv, så det var skønt med et afbræk fra hverdagen og lidt kvalitetstid med brædder under fødderne.

IMG_1060 IMG_1059 IMG_1071 IMG_1075

IMG_1079

 

Jeg slutter lige med det her fantastisk køb, der lå i min postkasse i dag. Jeg har længe beundret tørklæderne fra Den retro husmoder, og da jeg så den her forårseksplosion, så måtte jeg bare eje den. Jeg er SÅ glad for mit nye tørklæde, og jeg tænker, at hvis jeg bare bærer det intensivt nok, så kommer solen og varmen snart.

IMG_1091 IMG_1093

Syslerier – endelig!

Jeg har længe haft lyst til at lave et indlæg med alle de forskellige syslerier, jeg har haft gang i både under og efter barslen. Her er et lille udpluk af mine kreationer.

De første er også de seneste. Jeg købte stoffet i foråret, da Vika lige var skiftet fra lift til tremmeseng. Hun var alt for lille til sengen, og jeg ville derfor sy nogle puder til at putte ned til hende, så den ikke virkede så stor. Puderne er først blevet færdig for en uges tid siden, og Vika er ikke længere så lille. Men de passer perfekt ind i det nyindrettede pudehjørne i stuen, hvor vi tit ligger og læser bøger og leger … ja, også mig.

IMG_1010

 

 

IMG_1011

 

 

Næste kreation er mit hjertebarn. Jeg startede på de små lapper, lige da jeg havde født Vika – størrelsen var lige, hvad jeg kunne overskue på det tidspunkt. Og ja, så er det virkelig rart at kunne ‘have noget færdigt’ på relativt kort tid. Jeg havde aldrig forestillet mig, hvor lang tid det ville tage at få tæppet færdigt. Og på de uhæftede ender fremgår det også, at det stadig ikke er færdig. Jeg er alt for øm om tæppet til at give det til Vika, så det får den næste baby, når den en gang kommer.

IMG_1015 IMG_1014 IMG_1016 IMG_1013

 

 

Jeg ved det, det skal stryges!!! Men det var faktisk allerede pakket væk på loftet, fordi Vika for længst er blevet for stor til at bruge babydyne. Jeg syede betrækket hos min dejlige veninde, og jeg var så glad for det i alle de måneder, det blev brugt. Sengetøjet bliver brugt hele tiden, når man har en baby, og det er altså ret vigtigt, at det er et sæt, man bliver glad af at se på.

 

IMG_1017

 

 

Blusen er en gammel kending, og den opmærksomme læser vil også have spottet den på et tidligere billede af Vika. Den er blevet brugt virkelig meget, merinogarn er så godt at ånde i og lige noget, man gerne vil iklæde sin lille guldklump.

IMG_1018

 

 

Det sidste, der kommer med her, er et af mine nuværende projekter. En kæmpemæssig (læs: 51 cm høj) russisk Matrjosjkadukke. Jeg kan ikke rigtig lægge arbejdet fra mig, for jeg er simpelthen så spændt på, om den bliver vellykket. Efter vores rejse i Rusland for to år siden, har jeg lidt en forkærlighed for de fine dukker, og selvfølgelig skulle Vika have sådan en.

IMG_1012

 

 

Ah, det føles godt endelig at have fået lavet det her indlæg. Hvad I ikke så var flere bluser, undertrøjer og huer til baby. Og så er jeg i gang med en grå og lyserød kjole og en varm sweater. De kommer nok i et indlæg senere.