Efterår 1.0

Jeg vil forsøge mig med mit første indlæg på farten. Jeg sidder i bussen, min bus 112 til Sorring, og eftersigende (fortæller min iPhone mig), er det herremuligt for mig at liveopdatere i lige så god stand som under de trygge rammer derhjemme på Mac.

Jeg har været i skole til første undervisningsgang i faget Kulturjournalistik. Det var en lidt blandet fornøjelse, på den ene side virker det ret ligetil: Vi er fire journalister og derudover et helt hold, der aldrig har skrevet journalistisk før. Så vi øvede, at en rubrik hedder en rubrik og ikke en overskrift, og til næste gang skal vi skrive et portræt ‘af en fra klassen’ – det går nok lige. På den anden side er der vist forventninger til, at vi fire lige up’er vores game, når vi nu sidder i forhånd, og det er vist ikke okay at gemme sig nede bagi, som jeg ellers foretrækker, når jeg har været oppe 5:50 for at nå til undervisning kl 8.

Den indiske chauffør fløjter usandsynligt falsk med på Black Velvet i baggrunden, mens han fortæller en ældre dame, der skal af ved næste stoppested, at han har hat på, fordi han er mørk og derfor fryser …. Lettere forstyrrende for skrivekoncentrationen.

Efteråret er i luften for alvor, og i morges kunne jeg for første gang dufte den der friskhed i luften, som er forbundet med årstiden. Min yndlingsårstid, det har jeg nok efter min mor, som aldrig stoppede med at tale om det canadiske efterår, som hun elskede så højt.

Voila, første indlæg on the run, det er satme smart!

20130904-144659.jpg

20130904-144730.jpg

20130904-144746.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s