Priviligeret semijyde

Weekenden kunne være gået hen og være blevet noget ensformig. Henrik var i København og besøge en ven, og nogle gange er jeg tilbøjelig til at glemme at invitere nogen og i stedet sidde alene med Vika. Hvilket er fint, men dog lidt kedeligt i længden, eftersom barnet ikke siger andet end ‘hej’ og ‘hvad er det’.

Men denne gang skulle det være løgn. Jeg fik besøg af Mathilde og Gustav fredag-lørdag, mødregruppen med unger lørdag formiddag, Martine lørdag-søndag og Ene til kaffe i går. Jeg kan godt mærke i dag, at jeg er liiidt træt, men jeg er også fyldt helt og aldeles op i energidepoterne, og jeg føler mig heldig, at jeg kender så mange dejlige mennesker herovre. Det er en lang, sej kamp at flytte til en anden landsdel, især når man “derhjemme” er velsignet med seks fantastiske venner, som jeg har kendt, siden jeg var seks år gammel. Jeg har boet i Jylland i syv år, og det har været op ad bakke med at finde nogle venner, der kunne komme op på siden af de gode gamle. Men efter sådan en weekend, så føler jeg lidt: Yes, jeg gjorde det. Nu hører jeg rigtigt hjemme herovre.

Så Jylland, din gamle røv. 1-0 til mig.

Og hey, så fik jeg 10 i min eksamen, som virkelig trak tænder ud.

Sååå kulturvidenskab, din gamle røv. 10-0 til mig.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s