‘Mercy mercy – adoptionens pris’

Åh for helvede altså. Jeg har så ondt helt ind i hjertet. Vika blev afleveret en halv time senere i dag, fordi jeg bare sad og krammede hende helt tæt og fortalte hende, at jeg elsker hende. Og hvorfor? Fordi jeg i går så den forfærdelige dokumentar ‘Mercy Mercy – adoptionens pris’ om stakkels, lille Masho fra Ethiopien, der blev adopteret til Danmark sammen med sin lillebror.

Jeg er lamslået over, hvordan det foregår med adoptioner i Ethiopien. Masho og Roba havde en god, stærk familie med kærlige og reflekterede forældre og tre søskende, som grædende tog afsked med de to, da de kørte afsted. De var fattige, ja – men kys, kram og kærtegn er også rigdom. Der var en fantastisk scene, hvor Mashos biologiske mor flettede hendes hår, mens hun sang for hende, hvor meget hun elskede hende. Kærligheden lyste ud af dem.

Og så skal de bortadopteres, fordi forældrene har fået en dødsdom og på det groveste bliver lokket af adoptionsbureauet. ‘Det er det tætteste, de kommer på himlen, hvis de kommer til Danmark’ – ‘De bliver læger og præsidenter’ – ‘De har glemt jer lige om lidt’. Alt imens de to stakkels mennesker græder og er dybt, dybt ulykkelige. Tanken om hvis jeg skulle aflevere Vika til nogle fremmede mennesker ….

Og nej, de bliver sgu hverken præsidenter eller læger – Masho får en depression, fordi hun savner sine biologiske forældre så meget, og adoptivforældrene … ja, jeg ved sgu snart ikke, hvor jeg skal starte med de adoptivforældre. ‘Du skal nok få i hoved og røv, men du får ikke det hele på én gang’, står adoptivmoren og siger til Masho den første aften, de er alene på hotellet. Jeg tror ikke, at barnet havde brug for barbiedukker. Jeg tror mere, at hun skulle have lov til at reagere voldsomt, for helvede barnet var blevet taget fra sine forældre og lukket inde på et hotelværelse med fremmede mennesker. Det så meget kærligt ud, da de sad på børnehjemmet, men jeg har selv været i Afrika, og som Musungo får man meget opmærksomhed. Selvfølgelig bliver de børn ovenud lykkelige over at få så meget opmærksomhed på børnehjemmet, mens de andre kigger på. Men det er ikke at forveksle med forældre/børnkærlighed.

‘Hun har svært ved at binde sig, fordi hun kommer fra et børnehjem’, siger de på et andet tidspunkt. Og selvfølgelig er det heller ikke fair at dømme dem, når de ikke ved, hvilken baggrund Masho kommer fra. Men måske skulle folkene fra adoptionsbureauet sætte sig ned på deres flade og fortælle Henriette og Gerd lidt facts om de to børn, de lige har fået forældremyndigheden over. Og det er jo det, der er så forfærdeligt med adoptioner fra Ethiopien. Det er ikke adoptioner længere, det er menneskehandel. De biologiske forældre bliver lovet og lovet, og de får lige nøjagtigt ikke en hujende fis. De bliver behandlet som 2. rangs mennsker. Fy for satan.

Det er så forkert det hele. Og jeg er så splittet omkring de to adoptivforældre. Først var jeg egentlig harm over, at moren får lov til at fremstå så følelseskold. Jeg tænker, at hun ikke er blevet briefet ordentligt af journalisten inden. Hvordan hun kommer til at fremstå, hvor brutale de ting, hun siger, lyder. Hun bliver gjort til Sorteper, og man når aldrig rigtig at komme ind under de forskellige situationer. Hvorfor reagerer hun så kraftigt i scenen med middagsbordet? Hvad kommer inden telefonsamtalen, hvor hun omtaler Masho som nitten? Hvorfor må barnet ikke have lov til at gå i køkkenhaven hos aflastningsfamilien?

Men nu har jeg netop set et interview med de to i Go’aften Danmark, og hun lyder jo egentlig reflekteret nok. Hun ved godt, at hun lyder barsk, og i så fald …
Tænk, at hun omtaler Masho som om, ‘at hun har trukket nitten’ – hva’ fanden sker der? Det lille barn bliver behandlet som om, at hun er en voksen, der reagerer uopdragent. Når hun i virkeligheden er et barn i dyb, dyb sorg over at være blevet forladt af sine biologiske forældre. Det skærer mig i hjertet, når jeg tænker på, hvordan hun råbte på sin mor … De to skulle forestille at være psykologer, og så sidder de og taler engelsk hen over hovedet på Masho, da de fortæller hende, at hun ikke skal bo hos dem mere. Derudover er der også lige stukket et kamera op i hovedet på det stakkels barn, når hun at vide, at hun er opgivet igen. Jamen for helvede. Saml det barn op, giv hende et kæmpe kram og hold hende tæt og længe.

Ingen tvivl om, at der er mange syndere i ‘Mercy mercy’. Adoption skal ikke blive til menneskehandel. Adoption kan være sådan en god løsning, hvor forældreløse børn får en god og kærlig familie, der vil tage sig af dem og elske børnene, som var de deres egne. Men velfungerende, elskede børn skal ikke rives ud af armene på deres biologiske forældre. Og når et barn på fire bliver bortadopteret, skal der ydes noget hjælp på både adoptivforældre og børn. Masho bliver revet ud af sit miljø, får frataget sit sprog, og så bliver det bare forventet, at hun skal nikke sødt og sige ‘ja og amen’?

Det er meget følelsesladet for mig det her. Jeg har virkelig bare lyst til at give den stakkels pige verdens længste kram og passe på hende. Det fortjener hun.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s