Run for your lives

Det er en begivenhedsrig tid forbundet med så megen lykke og nye spændende ting. Jeg har heddet Fru Svendsen i to uger nu – det er ret mærkeligt og virkelig fedt på samme tid. Brylluppet var fantastisk, fyldt med familie og gode venner, 87 af slagsen, der alle sammen var kommet for at fejre vores store dag sammen med os. Det var svært ikke at knibe nogle lykketårer undervejs – og det er de gode af dem – de tårer der kommer af lykke.

Tjah, og så er det jo også ved at være ret officielt nu, at der er en pige inde i maven på mig. Hun kommer ud om fire måneder. Hun var nok hovedsageligt årsagen til, at bloggen blev lagt på is, fordi jeg slet ikke kunne finde ud af at skrive om noget som helst andet end hende, da jeg fandt ud af det, og en graviditet er jo som bekendt ret hemmelig i de første mange uger. Derfor blev der bare skrevet ingenting. Men hun er der, og vi er glade for hende og glæder os meget til, hun kommer ud. Hun kan kun blive god.

Vi kigger på lejlighed og hus og alt muligt andet, for det hører sig jo til, når man hedder Fru Svendsen og snart mor Svendsen. Men det er svært at beslutte sig for – storbyssmart til overpris i lejlighed eller hus på landet med stor have. Jeg er nok ikke rigtigt ved den sidste mulighed endnu, men omvendt river det lidt i min nærighed, at en lejlighed i centrum koster dobbelt så meget som et skønt hus lidt uden for byen.

Jeg blev journalist – det er snart hundrede år siden. Halvanden måned siden. Men stadigvæk, det føles som hundrede år. Og jeg fik 12. Og jeg styrede fandme hele stedet. Og det må man godt sige. Hold kæft, hvor er jeg stolt af … mig. Der var så mange problemer med den skole, da min mor blev konstateret syg. Undervisere, der rådede mig til en anden levevej, når jeg nu ikke kunne “skelne privatliv fra arbejdsliv” midt i mit livs største krise. Men jeg viste dem fandme – for jeg er dygtig, og jeg ved det. Og det var så vigtigt for mig at bevise det over for dem også.

Og så er der Norge. Jeg har siddet klistret til skærmen hele aftenen og lyttet på regnen og dårlige liveopdateringer fra vores nabo, som er ramt af så megen død og forfærdelse i dag. Hr og jeg har lige været der på bryllupsrejse. Og nu er der mindst 17 mennesker, der er blevet dræbt i bombeeksplosion og skyderi. Forfærdeligt. Hvor er det dog helt igennem forfærdeligt. Det gør mig ked af det, midt i min ellers fuldstændige lykkelige tilværelse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s