Lovely America

Jeg vågnede her til morgen og lå og stenede lidt inde i sengen, fordi min dejlige folkeskoleveninde Anna er på besøg og sov inde i stuen. Og da jeg lige skimmede mine daglige nyhedssider, faldt jeg over den her fantastiske historie, der simpelthen fik mig til at savne USA meget. For hvilke andre steder end i USA bliver en mand sigtet for at have bjæffet af en politihund.
Manden var høj på stoffer eller stiv på alko, og i sin tåge gav han sig til at bjæffe af sagesløse Timber … bjæffet … sikke en lømmel. Og da politbetjenten skred ind over for den voldsomme handling, skyndte manden sig at skyde skylden på hunden: “Det var altså den, der startede, hr. betjent”.

Mmm, amerikanerne, you gotta love them. Jeg har været i USA mange gange med mine forældre, da jeg var yngre. Men jeg har aldrig oplevet landet så intenst, som da Henrik og jeg kørte 9.000 kilometer fra vest til syd og så til øst i efteråret og vinteren. Jeg elsker især sydstaterne, hvor mentaliteten er en helt anden end nogen andre steder i verden. Eksempelvis går 25 procent af texanerne ind for, at Texas skal være et uafhængigt land. De gider sgu ikke det pis med de andre amerikanere. De vil bestemme selv. Og da vi var i Austin, Texas så vi en fantastisk t-shirt (why oh why, købte vi den ikke!?!) På den stod der slet og ret: “TEXAS, WE’RE BIGGER THAN FRANCE”.
Jeg savner at høre sørgmodig country, hver gang jeg tænder for radioen, og jeg savner, at det er en selvfølge, at alle bands har en violinist med i gruppen. Jeg savner, at folk kalder mig sweety, hon og sugar .. kan I ikke godt gøre det lidt mere?! Do it lige, altså!

I dag er det bare regnvejr (igen) udenfor, og jeg vil hellere køre rundt i New Mexicos ørken med vindhekse blæsende over vejen. Måske slå et smut ind forbi Pie Town og få et stykke lemon meringue pie. Skal du med?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s