Holger mig her, der og alle vegne!

“Alle kan huske, hvor de var, da Holger blev fundet.”
“Hele Danmarks Holger.”
“Holger er den nye Knut.”
“Morfar: “Han har det rigtig godt. Jeg har rørt ved ham.”

Polfoto

STOOOOOOOOOOOOOOP. Helt ørli’, de danske medier, så stop dog med Holger! Jeg er herre enig, fuck, det er en dejlig historie, at en knægt vandrer i mørke og kulde en hel nat, han vandrer så meget, at han ikke kan bruge sine ben dagen efter. Og så 24 timer efter finder en random rytter på en shetlandspony den fortumlede dreng, der dog ikke er mere slået ud, end at han mæsker sig med chokolade og krammer sin mor.
Det er en skøn historie! Virkelig! Really ……. Men nu må det stoppe! Det er tre dage siden, han blev fundet, og spisesedlen på de danske formiddagsaviser handler stadigvæk om Holger. Giv familien fred og skriv dog om noget mere relevant.

”Efter mange katastrofehistorier, så tror jeg, at danskerne havde brug for en positiv historie, og det her er en historie som alle med og uden børn kan forholde sig til,” udtaler Ekstra Bladets nyhedschef Simon Stilling til epn i går.

Ja, det kan måske godt være, men helt ærlig synes jeg, at vi bliver gjort dumme, at vi ikke kan forholde os til tsunami i Japan og uroligheder i Libyen – næh vi skal bare tæskes igennem historien om den lille rødhårede dreng, som overlevede og gik verden rundt – han blev endda også omtalt af selveste Løkke på det ugentlige pressemøde, statsministeren synes nemlig, at “Holger er en sej gut”. Og halleluja for det.

En hurtig søgning på avisdatabasen Infomedia viser, at søgeordet Holger popper op i 1231 artikler i den seneste uge. Over tusinde artikler i danske medier om en rødhåret dude fra Nordjylland … wow. Han er en star.

Jeg må indrømme, at jeg også selv blev meget rørt over historien om den lille viking, men jeg synes, at en så massiv mediedækning, som vi ser nu, ender med at have den modsatte effekt på mig. Jeg bliver træt af at høre om det, og jeg bliver træt af Holger. Og det er fandme synd. For han er jo den sejeste i Danmark.
Så medier, hold nu kaje, altså!!!

Advertisements

4 thoughts on “Holger mig her, der og alle vegne!

  1. Helt enig! Da BT valgte at bringe en plakat med “seje Holger, ” stog jeg endegyldigt af..
    (Håber du har det godt i Aarhus.. Jeg og et par af de andre snakker om, at vi snart burde holde en hold 4 reunion, så håber at vi ses snart.. )

    • Kære Pernille.

      Godt at høre fra dig! Og ja, jeg hørte netop om idolplakaten af Holger … ej men come da on! Det stikker fuldstændig af.
      Jeg har det rigtig godt i Aarhus, jeg er jo i fuld gang med bachelorprojekt, så det er spændende.
      Hvad med dig, du er vel nærmest snart blevet fastansat ovre på HK?

      Kærligst
      Laura

      • Er du allerede i gang med bachelor? Synes lige du er kommet tilbage 🙂 Tiden går altså stærkt. Det er stadig bare et vikariat, men det er efterhånden blev forlænget over flere omgange, så jeg har været der et halvt år, men nu er det også snart slut..
        Rigtig meget held og lykke med projektet!

      • Ja, tiden flyver! Før jeg ved af det, er jeg journalist og gift … bang!
        Tusind tak og hvor er det skønt med jobbet. Ærgerligt, at det snart udløber. Ser jeg dig så i Aarhus igen?

        Kærligst Laura

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s