BS Bridezilla

“Fuck, jeg er bare ved at kaste op over folk, der skal giftes”!!!
Eh, nå, ja, det er jeg måske også lidt, men det var ikke lige startreplikken, jeg havde forventet fra damen i brudekjolebutikken, jeg var ude i i sidste uge. Damen talte ikke om mig men om Paradise-Amalie, som eftersigende netop er blevet gift med Ulven i Mexico. Men altså, stadigvæk – måske skulle man få sig et andet job, hvis man ligefrem kaster op over/på kommende brude.

YEAH, jeg er i gang med at finde brudekjole, og for satan for et cirkus! Lige så snart man sætter ordet ‘bryllup’ foran hvad som helst, bliver det cirka en milliard gange dyrere, end hvad den normale pris er. ‘Bryllups’kage = 10.000 kroner. ‘Bryllups’-orkester = 15.000 kroner. ‘Brude’kjole = rask væk 15.000 kroner.
Okay, okay, okay, den tager vi lige igen: 15.000 KRONER FOR EN KJOLE? Ja, gud fri mig vel, de er da også flotte og fyldt med tyl, men altså helt ørli! Jeg købte sidste sommer flybilletter til jorden rundt til 8.000 kroner per mand. Og så skal jeg iføres tyl til næsten det dobbelte? Ej! Hell no! Man MÅ kunne gøre det billigere.
Og det kan man også, for “det ender altid med en Lilly”. <– Det her er åbenbart Lillys slogan … det har jeg også lært.

Jeg er en af de piger, der hader …. HADER …. ekspedienter. Jeg mener, de må da gerne være inde i butikken og fimle rundt, men de skal altså ikke trække gardinet fra, når jeg ikke har noget tøj på, og de skal ikke kommentere, når jeg ikke har spurgt om deres mening. Hvis ekspedienter siger, at noget er pænt, har jeg en tendens til at tro lige det modsatte. Så selvom der er en kjole, jeg egentlig godt kan lide, vrager jeg den, hvis ekspedienten spiller bff-taktikken på mig og siger: OH MY GOD, DU ER FLOT!

Der er bare liiiiige den lille detalje, at man slet ikke prøve brudekjoler, hvis ikke der står en ekspedient helt inde i prøverummet og putter én ned i kjolerne. Dvs. at jeg nu af tre omgange har taget min værdighed, krøllet den sammen og smidt den ude på gaden, inden jeg er gået ind i brudekjolebutikkerne. For derinde eksisterer ord som blufærdighed, uromantisk og akavethed slet, slet ikke.


Guldkorn fra brudekjole-ekspedienterne:

“Nå Laura, har du så en lille prinsesse gemt inde i maven?”
“Er der nogensinde en lille stemme inde i hovedet, der har hvisket ordet ‘slør’ til dig?”
“Hvis du ikke kan sidde ned i kjolen, lader du bare være med at sidde ned hele aftenen. Og du behøver da heller ikke at spise, hahaha”.

Er det tilladt at være så dum?

Mit råd til alle kommende brude er at lukke de der ekspedienter ud af hovedet – just smile and wave, og så lad være med at lytte til deres kommentarer. Jeg havde en god veninde med, der er ferm til at sige sin mening, og sammen har vi (vist nok) fundet den perfekte brudekjole til mig. Sådan.

Reklamer

6 thoughts on “BS Bridezilla

  1. Jeg ser det for mig 😉 hold kæft hvor ville jeg gerne have været flue på væggen – hvis jeg altså havde holdt til alt det gylle. knus fra Helle

    • Hej Helle.

      Åha, sådan som jeg kender dig, ville du ikke have kunne holde til alt det gylle. Det var virkelig storslemt 🙂
      Hvordan går det ellers med jer derinde?

      Kærligst Laura

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s